Når en muskel masseres, smidiggøres de tykke og spændte muskelfibre, der før lukkede for blodomløbet, løsnes op for spændingen også bedres. Sådan fjernes spændingerne lidt efter lidt, og smerten aftager.

Vi kender alle sammen til en stresset periode. Når kroppen gør opmærksom på stress, viser det sig oftest ved muskelspændinger, overfladisk vejtrækning, myoser, hovedpine, mavesmerter, forhøjet blodtryk, uro i kroppen, søvnbesvær og træthed.

Muskelspændinger

Når muskel spændes, bliver muskelfiberne tykke og lukker delvist for blodgennemstrømningen. Derved ophobes der affaldsstoffer, og muskel kommer derfor til at mangle ilt, som ellers er en forudsætning for, at den kan slippe spændingen igen. Dermed begynder en ond cirkel, eftersom muskelspændinger giver smerter, der automatisk får en til at spænde yderligere.

Den samme situation opstår for åndedrætsmusklerne. Når åndedrætsmusklerne er spændte, kan brystkassen ikke give ordentligt efter, hvilket er en forudsætning for en dyb vejtrækning. Vejtrækningen bliver derimod kort og overfladisk.

Myoser

Hvis muskelspændinger optræder in en længere periode, kan de udvikle sig til myoser, indkapslede muskelspændinger med meget dårlig blodgennemstrømning.

Hovedpine

Muskelspændinger eller myoser giver meget ofte hovedpine. Hovedpine kan f.eks. stamme fra muskelspændinger fordi man ubevidst bider tænderne sammen, skærer tænder om natten, spænder enten skulder- eller nakkemuskler, hovedbundens eller ansigtets muskler. Der er mange mennesker, der rynker brynene, uden at det er nødvendigt.

Dårligt kredsløb

Dårligt kredsløb vil sige at blodomløbet fra hjertet ud til kroppens celler og tilbage til hjertet er besværet og sker uregelmæssigt. Dette skyldes hovedsagligt en ting, nemlig manglede motion. Når vi motionerer, bruger musklerne eller får massage, trykker musklerne på venerne, således at blodet skubbes videre og løber hurtigere tilbage til hjertet. Vi lever i en tidm hvor kroppen kommer i anden række, og glemmer at tænke på, at hvis kroppen ikke fungerer, er vi tvunget til at stoppe alle andre aktiviteter. Derfor er det utrolig vigtigt at få den motion, herunder også massage, som kroppen kræver. Tænk på, at en meget stor del af befolkningen sidder ned hele dagen på deres arbejdsplads eller i skolen, uden at få rørt kroppen.

Stofskiftet

Et velfungerende kredsløb øger kroppens stofskifte. Den mad, vi spiser, nedspaltes i så små stykker, at det næringsmæssigt vigtige i maden (kulhydrater, proteiner og fedtstoffer) kan føres med blodet rundt og uddeles til kroppens celler. De rester af maden, som kroppen ikke kan bruge, kaldes for affaldsstoffer og fjernes ligeledes fra kroppens celler via blodet. Gennem massage øges blodomløbet, og således vil stofskiftet bedres.

Idrætsskader

Der findes utallige former for idrætsskader, og de kan ramme alle dele af kroppen, selvom de er mest udbredt i de dele, der udgør vores bevægeapparat: knogler, led og muskler. Massagens opgave er at reducerearvævsdannelsen, når en skaden er sket, så helingsprocessen fremmes. Jo hurtigere en skade heles, des større mulighed er der for opnåelse af normal funktion, mens ubehandlede skader ofte fører til kronisk besvær med smerter og gentagne skader. Som forebyggelse mod idrætsskader er jævnlig massage essentiel, da musklerne smidiggøres og strækkes til deres normale længde.

Source: A.M. Massageskole, Bagsværd, Danmark.